Det kører for Pilou Asbæk. Til foråret er han med i “Game of Thrones”, og nu er det netop offentliggjort, at han for anden gang skal spille sammen med megastjernen Scarlett Johansson.
[i]Se også: [url=/pilou-asbaek-skal-medvirke-i-game-of-thrones]Pilou Asbæk skal medvirke i “Game of Thrones”[/url][/i]
Første gang var i Luc Besson-filmen “[url=/film/lucy]Lucy[/url]”. Denne gang er det Rupert Sanders (“Snow White and the Huntsman”), der skal styre løjerne i filmatiseringen af “Ghost in the Shell”, skriver [url=http://variety.com/2015/film/news/pilou-asbaek-scarlett-johansson-ghost-in-the-shell-1201637556/]Variety[/url].
“Ghost in the Shell” er en japansk manga-franchise, som første gang udkom i 1989. Fortællingen er sci-fi, hvor Scarlett Johansson skal spille lederen af en task-force af cyborgs kaldet Section 9, som skal stoppe cyber-terrorister med [i]The Laughing Man[/i] i spidsen.
Asbæk spiller næstkommanderende for cyborghæren som karakteren Batou, der er den bedste kæmper i Section 9.
“Ghost in the Shell” får premiere d. 31. marts i 2017.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]
