Instruktøren Shawn Levy, der stod bag den første film i den genoplivede “Pink Panther”-franchise med Steve Martin i hovedrollen, fortæller, at det sandsynligvis er slut med at se den nye udgave af inspektør Clouseau folde sig ud i flere film.

Franchisens død skyldes ikke mindst, at filmene langfra har været de succeser, som filmselskabet havde håbet på. Den første “[url=/film/pink-panther-the]The Pink Panther[/url]” omsatte i USA for 82 mio. dollars, hvilket kun lige netop var nok til at tjene filmens budget hjem.

Efterfølgeren, “[url=/film/pink-panther-2]Pink Panther 2[/url]”, omsatte derimod kun for 36 mio. dollars og blev samtidig nedsablet af de fleste anmeldere.

[i]”Der er teorier om, hvorfor filmen ikke var et hit. Nogle gange er det bare det, der sker,”[/i] forsøger Levy at forklare.