Det er en glædens dag for alle, der beskæftiger sig med at producere, distribuere og fremvise film på lovlig vis. Den ulovlige streamingtjeneste Popcorn Time lukker.

[i]Se også: [url=/gratis-filmtjeneste-overhaler-netflix]Gratis filmtjeneste overhaler Netflix[/url][/i]

Det sker, fordi flere af de centrale udviklere har forladt Popcorn Time, da de frygter søgsmål, skriver [url=https://torrentfreak.com/popcorn-time-chaos-triggers-more-downtime-151023/]TorrentFreak[/url].

Således er Popcorntime.io blevet lukket ned. Og det virker ganske usandsynligt, at Popcorn Time kommer op lige med det samme igen:

[i]”Jeg har lukket alle serverne ned, og der er intet, jeg kan gøre for at bringe dem op igen. Jeg har også slettet alle log-filer, der kan være skadelige for andre udviklere,”[/i] udtaler en person tilknyttet Popcorn Time.

Tidligere på året blev Netflix overhalet af Popcorn Time som den mest populære streamingtjeneste i verden.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]