To nye billeder fra optagelserne til gyseren “The Wicker Man” er nu offentliggjort på Upcoming Horror Movies’ hjemmeside. På siden kan man også få det første glimt af teaser-plakaten til filmen.
“The Wicker Man” har Nicolas Cage på rollelisten, og er et remake af udgaven fra 1973 ved samme navn.
Cage spiller en sherif, der tager ud for at søge efter sin forsvundne datter på en isoleret ø. Men da han ankommer, føler han der er noget galt. Han begynder at afsløre et mysterium, der involverer sexritualer, en høstfest og et muligt menneskeligt offer.
Filmen bliver instrueret af Neil LaBute og har ikke nogen officiel præmieredato endnu.
