En ny film om den berygtede vampyrgreve er på vej – tilsyneladende direkte på DVD. Filmen, som har fået titlen “Dracula 3000”, er en sci-fi/gyserfilm, der foregår i fremtiden.

Tusind år ude i fremtiden støder et redningsfartøj i rummet på vraget af et rumskib, som har været savnet i 100 år. Mandskabet går ombord i det forladte skib i håb om at finde den værdifulde last, som dog viser sig at være 50 sorte kister. En efter en begynder mandskabet at forsvinde, og det går op for dem at deres eneste redning er et kapløb mod tiden for at nå solstrålerne fra Habrons tvillingesole og dermed besejre ondskaben.

På rollelisten finder man bl.a. Coolio, Erika Eleniak, og Casper Van Dien i rollen som Van Helsing.

Klik på overskriften for at se plakaten til filmen.