Den første plakat til Edward Zwicks (“The Last Samurai”, “Blood Diamond”) kommende film “Defiance” kan nu ses på IMP Awards.

“Defiance” er baseret på en sand historie og har Daniel Craig, Liev Schreiber, Jamie Bell og George MacKay i rollerne som de fire jødiske brødre Bielski, som flygtede fra det nazibesatte Polen til Hviderusland, hvor de dannede en partisanbevægelse, der bekæmpede nazister og reddede jøder i området. Gruppen blevet ledet af Tuvia Bielski (Craig).

Filmens teaser-trailer kan ses på [url=http://movies.yahoo.com/premieres/5985910/standardformat/]Yahoo! Movies[/url].

Edward Zwick har skrevet manuskriptet, der er baseret på Nechama Tec’ bog “Defiance: the Bielski Partisans”, sammen med Clayton Frohman .

“Defiance” får amerikansk premiere 12. december.