Hos Latino Review er det nu muligt at se plakaten til Rob Schneiders “Deuce Bigalow: European Gigolo”, som er opfølgeren på “Deuce Bigalow – Er du til noget?” fra 1999.

I filmen vender Schneider tilbage som den uheldige gigoloaspirant, der igen må vende tilbage til sin profession, da hans tidligere alfons T.J. Hicks (Eddie Griffin) bliver impliceret i mordet på Europas største gigolo. For at rense hans navn må Deuce konkurrere mod Europas andre magtfulde mandeprostituerede og give sig i lag med endnu et kvindeligt hold af abnorme klienter.

“Deuce Bigalow: European Gigolo” er instrueret af Mike Bigelow og får amerikansk premiere 12. august.