En teaser-plakat er klar på IMDb til den kommende nyfortolkning af “The Wicker Man” fra 1973, der bærer titlen “Cowboys for Christ”. Filmen vil bruge det samme tema som originalen, men vil udspille sig i andre omgivelser.
“Cowboys for Christ” omhandler en kristen sanger, der sammen med sin cowboy-kæreste fra Texas rejser til Skotland for at deltage ved en musikfestival. Det går dog til deres gru op for dem, at festivalen er et røgslør for et grusomt hedensk offerritual.
Christopher Lee, som også medvirkede i den originale “The Wicker Man”, er at finde på rollelisten, der også udfyldes af Paul Wesley, Susie Amy og Morgan James.
Filmen er instrueret af Robin Hardy, manden bag den originale “The Wicker Man”. Han har også selv skrevet filmens manuskript.
