[i]”They’re here…”[/i]
Den tidligere annoncerede genindspilning af Tobe Hooper og Steven Spielbergs gyserklassiker “[url=/film/poltergeist]Poltergeist[/url]” fra 1982 har nu fået fastlagt en amerikansk udgivelsesdato.
Filmen vil udkomme 4. november 2010, hvilket desuden er datoen, hvor thanksgiving-weekenden falder – et tidspunkt, hvor mange amerikanere går en ekstra tur i biografen.
Den nye “[url=/film/poltergeist-2010]Poltergeist[/url]”, der er skrevet af Juliet Snowden og Stiles White (“[url=/film/boogeyman]Boogeyman[/url]”), instrueres af Vadim Perelman. Instruktøren har tidligere bl.a. stået bag dramaet “[url=/film/house-of-sand-and-fog]House of Sand and Fog[/url]” fra 2003.
Det er endnu uvist, hvor meget den nye film vil følge historien fra den originale “Poltergeist”, som handler om en familie i en amerikansk forstad, hvis hus hjemsøges af ånder.
