Den amerikanske børnetegneserie “Powerpuff Girls”, der kører på Cartoon Network, lægger ikke skjul på, at den har lånt kraftig inspiration fra japansk anime, og det viser sig nu at japanerne vil lave deres egen version af de små piger – hvilket i sig selv kan betragtes som en smule ironisk.
Den nye japanske serie bliver lavet af Toei Animation og Aniplex i samarbejde med Cartoon Network og har indtil videre titlen “Dameshiitaa! Power Puff Girls Z”.
I serien vil de 3 piger nu have et udseende som teenagere modsat børnehaveklassepiger som i den originale amerikanske, de vil bære våben og have fingre fremfor de klumper, der var en del af den meget grove karikatur, som den amerikanske serie brugte.
