Efter succesen med den biografaktuelle kupfilm “Ocean’s Twelve” planlægger Warner Bros. nu en potentiel opfølger til filmen om kupmesteren Danny Ocean og hans gruppe af tyve.

Produceren Jerry Weintraub, der arbejde på både “Ocean’s Eleven” og “Ocean’s Twelve”, fortæller om mulighederne for en “Ocean’s Thirteen”: [i]”Spørgsmålet er: Hvordan laver man endnu en film, der er bedre end denne? Den her er forfærdelig god. Den første er forfærdelig god. Vi har fundet en måde at lave en bedre på denne gang, synes jeg, så vi får at se om vi kan finde en idé, en måde at lave den på, og så laver vi den.”[/i]

Det vides endnu ikke, om skuespillerne George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon og resten af det stjernespækkede hold er friske på et tredje kup i den populære “Ocean”-serie.