I forbindelse med den populære filmfestival i Cannes har filmselskaberne vanen tro pyntet den sydfranske by op med diverse promotion-materiale til deres kommende film. Billeder af disse kan ses hos filmsiden JoBlo.com.

Blandt billederne finder man f.eks. et kig på Hotel Carlton dekoreret med et “Indiana Jones”-tema, figurbannere fra “Hellboy II” samt den første officielle plakat til Jim Carrey-komedien “I Love You Phillip Morris”.

De viste bannere med “Indiana Jones” kan desuden findes i bedre opløsning hos filmsiden [url=http://www.badtaste.it/index.php?option=com_content&task=view&id=3806&Itemid=44]BadTaste.it[/url].

Yderligere kan man hos [url=http://www.joblo.com/can-posters]JoBlo.com[/url] finde et galleri med endnu flere plakater til kommende produktioner, hvor man f.eks. også kan se teaser-plakater til Werner Herzogs genindspilning af “Bad Lieutenant”, Val Kilmer-filmen “Streets of Blood”, Ruggero Deodatos “Cannibals” samt en ninja-film kaldet “Ninja”.