Margot Robbie har modtaget et officielt tilbud om at spille Sharon Tate i “Once Upon a Time in Hollywood”.
Det er Deadline, der erfarer, at Quentin Tarantino har tilbudt rollen som Roman Polanskis myrdede modelkone, Sharon Tate, til “Suicide Squad”-stjernen Margot Robbie.
Tate er en central karakter i Tarantinos film om en tv-skuespiller (spillet af Leonardo DiCaprio) og dennes [i]stunt double[/i], der spilles af Brad Pitt.
Handlingen er sat i 1969, hvor Manson Family-sekten myrdede Sharon Tate, der var gravid – otte og en halv måned henne.
I “Once Upon a Time in Hollywood” er DiCaprios karakter nabo til Sharon Tate, som altså sandsynligvis skal spilles af Robbie.
Margot Robbie har netop været Oscar-nomineret for rollen som en anden virkelig person, Tonya Harding, i “I, Tonya“.
“Once Upon a Time in Hollywood” får premiere d. 9. august i 2019.

[i]Billede af Sharon Tate[/i].
