“[url=/film/twilight-2008]Twilight[/url]”-stjernen Rachelle Lefevre har mistet sin rolle i den kommende “[url=/film/eclipse]Eclipse[/url]”.

Lefevre, der spillede rollen som vampyrskurk i “Twilight” og i den kommende film “[url=/film/twilight-saga-new-moon-the]New Moon[/url]”, bliver erstattet af Bryce Dallas Howard.

Ifølge filmselskabet Summit Entertainment er Lefevre blevet erstattet, da optagerne til “Eclipse” overlapper et andet filmprojekt, hun skal i gang med – “Barney’s Version” med Paul Giamatti – med 10 dage.

[full]
Lefevre siger selv, at hun er forbløffet over at blive skiftet ud, og at hun aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at hun ville miste rollen i den populære vampyr-franchise pga. 10 dages overlapning.

Summit Entertainment forsvarer dog deres beslutning og skriver i en udtalelse, at skuespillerinden helt tilbage i april blev informeret om, at man forventede at starte optagelserne til “Eclipse” i starten af august, og at Lefevre først i sidste øjeblik oplyste filmselskabet om det andet filmprojekt.

“Eclipse” får amerikansk premiere 30. juni 2010.[/full]