Randy Quaid har nu droppet sit [url=forum/item/18624/]sagsanlæg[/url] mod Focus Features, som han mente havde underbetalt ham i forbindelse med hans rolle i “Brokeback Mountain”. Skuespilleren blev overtalt til at gå ned i løn, fordi filmen blev udlagt som en lavbudget film. “Brokeback Mountain” har dog indtil videre omsat for over $174 mio. på verdensplan.
Tirsdag fortalte Quaid så at han havde droppet sagsanlægget, efter at filmselskabet havde udbetalt ham en uspecificeret bonus.
Mere mystisk bliver det dog, idet Focus Features er forundret over Quaids kommentar, og fastholder at man aldrig har forhandlet eller indgået nogen aftale med Quaid eller hans advokater.
