I september sidste år blev Randy Quaid og hans hustru arresteret, efter at de angiveligt var løbet fra en hotelregning i Santa Barbara på 10.000 dollars.

Quaids problemer med lovens lange arm ser nu ud til at blive en årlig tilbagevendende begivenhed, for skuespilleren er atter blevet arresteret – denne gang for indbrud.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/randy-quaid-arresteret-i-texas-loeb-fra-hotelregningen]Randy Quaid arresteret i Texas – løb fra hotelregningen[/url].[/i]

Quaid og hans hustru blev arresteret, efter de var brudt ind i et hus, de havde ejet mange år tidligere, men nu solgt.

Manden, der nu bor i huset, fandt via en ejendomsmægler ud af, at Quaid-parret havde ændret koderne til husets alarmsystem, havde vendt sikkerhedskameraene opad og tilmed skåret deres initialer i postkassen.

Desuden skulle stedet have været i særdeles uhumsk stand med beskidte tallerkener i vasken og fodspor overalt. Parret skulle efter sigende også have slået et spejl til 7000 dollars, der hang oven over kaminen, itu – og i stedet havde erstattet det med et kæmpe foto af dem selv…

Randy Quaid – når han har haft tid til at passe sin skuespillerkarriere – har medvirket i film som “[url=/film/independence-day]Independence Day[/url]”, “[url=/film/kingpin]Kingpin[/url]” og “[url=/film/brokeback-mountain]Brokeback Mountain[/url]”, og han blev i 1973 Oscar-nomineret for sin rolle i Jack Nicholson-komedien “The Last Detail”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/randy-quaid-underbetalt-paa-brokeback-mountain]Randy Quaid underbetalt på “Brokeback Mountain”[/url].[/i]