Traditionelt offentliggøres “vinderne” af årets Razzie Awards aftenen før det store Oscar show. Razzie er modsætningen til Oscar’en, og gives til de værste film fra det foregående år.
Dette års store “vinder” blev filmen “Swept Away”, der formåede at løbe med hele 5 af de knapt så eftertragtede priser. Filmen fik nemlig en razzie for både “Værste film”, “Værste skuespillerinde” (Madonna), “Værste genindspilning”, “Værste par” (Madonna og Adriano Giannini) og “Værste instruktør” (Guy Ritchie)
Madonna måtte dele prisen som “Værste skuespillerinde” med sangeren Britney Spears for hendes rolle i “Crossroads”. Spears fik også prisen for “Værste originale sang” (I’m Not a Girl, Not Yet a Woman) fra samme film.
Madonna var også så heldig at “vinde” prisen for “Værste kvindelige birolle” for hendes ekstremt korte cameo i “Die Another Day”.
George Lucas måtte lide den tort at få prisen for “Værste manuskript” (Attack of the Clones), og Hayden Christensen, der spiller den unge Anakin Skywalker i samme film, fik prisen for “Værste mandlige birolle”.
