Millennium Films og Emmett/Furla Films rykker nu fremad med planerne om at lave en ny biografversion af fantasytegneserieheltinden “Red Sonja”.

Filmen kommer et år efter at forlaget Dynamite Entertainment lancerede en ny “Red Sonja” tegneserie, der nu er blevet en af de bedstsælgende uafhængige tegneserier på markedet. Den nye filmudgave har fået et budget på over $25 mio.

Fantasy-forfatteren Robert E. Howard, der skabte den ikoniske heltefigur “Conan the Barbarian”, stod også bag “Red Sonja”, hvor Marvel også medtog hende i deres tegneserie om den populære barbar i halvfjerdserne og hun fik snart efter sin egen serie.

“Red Sonja” blev omsat til det store lærred i 1985 med Brigitte Nielsen i titelrollen som den hårdtslående krigerinde og Arnold Schwarzenegger som medspiller. Filmen fik dog en skuffende modtagelse af både kritikere og publikum.