Det forlyder nu, at Oscarvinderen Reese Witherspoon har sagt ja til at medvirke i genindspilningen af den klassiske thriller “Bunny Lake Is Missing”, der blev instrueret af Otto Preminger i 1965.

“Bunny Lake Is Missing” omhandler en mor, hvis datter er forsvundet. Politiet finder ingen spor efter hvad der er sket, og begynder i stedet at tvivle på morens mentale tilstand.

Den nye udgave instrueres af Joe Carnahan, der også har filmatiseringen af James Ellroys “White Jazz” på agendaen.