Har biografen en fremtid? Sådan spørger filmproducent Regner Grasten – manden bag filmfranchises som “Krummerne” og “Anja & Viktor” – på sin blog hos [url=http://www.ekkofilm.dk/blogs/fra-hoften/sommer-blog-4-har-biografen-en-fremtid/]Ekkofilm[/url]. Ja, er svaret, men kun hvis vi omfavner alle digitale platforme.
[i]Se også: [url=/peter-jackson-screening-room-vil-faa-flere-til-at-se-film]Peter Jackson: Screening Room vil få flere til at se film[/url][/i]
Fremtiden er for Grasten helt indlysende. Alle film skal have simultan premiere på alle platforme – både i biografen og på VOD. Og det nytter ikke noget, at biograferne kæmper imod udviklingen:
[i]”Allerede nu har udviklingen betydet, at den fysiske dvd er mere eller mindre død. Men alligevel forudser biografernes formand, Kim Pedersen, at det er den sikre død for biograferne, hvis filmen bliver udsendt på samme tid på alle digitale platforme. Hvis det er tilfældet, så har biografen ikke en fremtid, for fremtiden kommer inden for en nær fremtid på to-fire år,”[/i] skriver Grasten.
Men sådan behøver det ikke at være, mener Grasten. Hvis biograferne omfavner de nye muligheder, så er der penge og filmsalg til alle:
[i]”Hvis de ikke kigger bagud, men fremad. Så kan biografdrift blive en guldgrube for hele den danske filmbranche. Den samlede omsætning for filmen vil stige betragteligt til gavn for alle.”[/i]
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
