Lige op til årets efterårsferie [i]rebootes[/i] den danske franchise-serie om Krumme og den skøre familien Krumborg. Men hvorfor egentlig? Tryghed, lyder svaret fra filmens producent, Regner Grasten.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/regner-grasten-skyder-venstres-forslag-ned]Regner Grasten skyder Venstres forslag ned[/url][/i]
[i]”I denne kaotiske verden – og verden ER vitterligt kaotisk, paven har lige erklæret, at verden befinder sig i en ny verdenskrig – kunne vi bemærke et behov for tryghed. Pause i hele det her kaos. Så vi følte, at det var det rette tidspunkt at komme med den på. Hvorfor lige nu? Fordi der er så meget lort omkring ørerne på folk, at de trænger til en pause,”[/i] siger Grasten om timingen for genoplivningen af en af 1990’ernes store danske filmsuccesser.
Og det er en rigtig publikumsfilm og ikke en film for anmelderne, understreger manden bag bl.a “[url=/film/hvidsten-gruppen]Hvidsten gruppen[/url]”.
[i]”Det er jo nærmest en naturlov, at en familiefilm aldrig får gode anmeldelser. Jeg synes, vi har lavet en rigtigt god film med høj kvalitet dramaturgisk og skuespilmæssigt. Publikumsmæssigt betyder anmeldelser ikke noget,”[/i] siger Regner Grasten.
“[url=/film/krummerne-alt-paa-spil]Krummerne – Alt på spil[/url]” har premiere d. 2. oktober.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
