Det er ikke kun ‘ejerne’ af Cinemateket i Det Danske Filminstitut, der er imod partiet Venstres forslag om at lukke det danske filmhus. Producenten Regner Grasten mener, at det er en ommer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/venstre-vil-nedlægge-cinemateket]Venstre vil nedlægge Cinemateket[/url][/i]

Og det er ikke bare forslaget om at lukke Cinemateket, som den markante producent vender sig imod. Venstre vil også nedlægge talentsatsningen New Danish Screen.

[i]”At lukke New Danish Screen vil være det samme som at sige til Novo Nordisk, at de skal lukke deres forskningsafdeling. Hvis det skete, ville Novo Nordisks aktier falde så hurtigt, at de ville gå konkurs i løbet af ti minutter. Det samme vil ske for dansk film, hvis man lukker New Danish Screen,”[/i] siger Regner Grasten.

Den succesfulde producent slutter sin irettesættelse af Venstres forslag af med en appel om et folkeligt filmforlig til gavn for dansk film.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]