Marvel Studios gør ikke plads til tissepause under “Avengers: Endgame”.
Den bliver helt præcis 180 minutter og 57,16 sekunder. Alligevel bliver “Avengers: Endgame” uden indlagt pause.
Filmz kan nu afsløre, at “Avengers: Endgame” bliver afviklet ud i ét. Det fortæller Disney Danmark til Filmz.
Derfor skal publikum have tanket op med slik, snacks og sodavand til alle tre timer, når MCU-filmen begynder.
Måske ikke så meget sodavand, for du skal altså holde dig i samtlige tre timer, hvis ikke man vil gå glip af et afgørende øjeblik undervejs i den 22. MCU-film.
Det danske forsalg til “Avengers: Endgame” begynder i dag – læs om det her.
“Avengers: Endgame” får dansk premiere d. 24. april.
