Produceren Thomas Schuehly har købt rettighederne til at genindspille Fritz Langs tyske scifi-klassisker “Metropolis” fra 1927. Filmen var den dyreste stumfilm i verden med et budget svarende til ca. 200 millioner dollars i dag.
“Metropolis” foregår i 2026 i en verden, hvor mennesker er delt i tænkere, der lever i luksus over jorden, og arbejdere, der klarer sig i fattigdom under jorden.
Produceren samarbejder på projektet med Mario Kassar, og de er i øjeblikket i gang med at lede efter en instruktør til filmen.
Schuehly har bl.a. produceret “Alexander”, “In the Name of the Rose” og “The Adventures of Baron Munchausen”. Kassar har stået bag film som “Terminator 2: Dommedag”, “Terminator 3: Rise of the Machines”, “Rambo”-filmene og “Basic Instinct”-filmene.
