Sonys underafdeling Screen Gems har sat deres tredje film i “Resident Evil” serien, “Extinction”, til at få premiere 7. september næste år. Filmen instrueres af Russell Mulcahy efter et manuskript af Paul W.S. Anderson.

I hovedrollen finder man igen Milla Jovovich som den hårdtslående Alice, der i en nær og zombiefyldt fremtid tager kampen op mod det onde magtfulde Umbrella Corporation. På rollelisten finder man desuden Oded Fehr, Mike Epps, Ali Larter, Chris Egan, Ashanti, Iain Glen, Sienna Guillory, Spencer Locke og John Eric Bentley.

Desuden har Screen Gems også fastsat en premieredato til deres vampyrwestern “Priest”, der instrueres af Andrew Douglas og produceres af Sam Raimi. Filmen, som bygger over Tokyopops tegneserie om en krigerpræst, der går op imod kirkelovene for at nedjagte vampyrer, vil få amerikansk premiere 17. august, 2007.