She_Hulk forfatter MCU Marvel / Filmz.dk

Emmy-vindende Jessica Gao får det kreative ansvar for MCU-serien “She-Hulk”.

Ved sensommerens Disney-event D23 Expo annoncerede Marvel-chef Kevin Feige yderligere tre MCU-serier til Disney Plus – formentlig med premiere i Phase 5.

Foruden “Ms. Marvel” og “Moon Knight” afslørede Kevin Feige også en “She-Hulk”-serie, som nu har annonceret sin kreative hjerne.

Det bliver den Emmy-vindende “Rick and Morty”-manuskriptforfatter Jessica Gao, der skal lede forfatterholdet bag “She-Hulk”, skriver The Hollywood Reporter.

She-Hulk blev den sidste centrale Marvel-karakter, som Stan Lee selv var med til at skabe.

I tegneserierne er hun advokaten Jennifer Walters, der får gamma-kræfter som Hulk.

Dem får hun fra sin fætter, Bruce Banner, som altså sandsynligvis bliver en del af MCU-serien “She-Hulk” på Disney Plus.

Læs også ‘Marvel-chef slår fast: Fans skal have Disney Plus for at følge med i MCU‘.