Han er gået tilbage til det, der virker. Ridley Scott er producent på sequel til “[url=/film/blade-runner-the-final-cut]Blade Runner[/url]” og instruerer selv en bunke nye “Alien”-film. Nu åbner han op for en sequel til “[url=/film/gladiator]Gladiator[/url]”.

[i]Se også: [url=/ridley-scott-jeg-er-klar-paa-seks-film-mere-med-alien]Ridley Scott: Jeg er klar på seks film mere med “Alien”[/url][/i]

Umiddelbart kan en “Gladiator 2” virke vanskelig at realisere, da den første Oscar-vindende film som bekendt slutter med, at Russell Crowe dør i hovedrollen som Maximus. Men Scott har en plan:

[i]”Jeg ved, hvordan vi bringer ham tilbage. Jeg har haft snakken med selskabet, ‘men han er jo død’. Men der er en måde, han kan komme tilbage,”[/i] siger Scott til [url=http://ew.com/movies/2017/03/10/ridley-scott-gladiator-sequel/]Entertainment Weekly[/url].

Der har tidligere været rygter fremme om en mulig prequel, men Scott vil ikke nærmere ind på sin idé.

Selv om Ridley Scott har idéen klar, så er det langt fra givet, at en sequel bliver til virkelighed:

[i]”Om det vil ske, ved jeg ikke. ‘Gladiator’ var år 2000, så Russell har forandret sig en del. Han laver noget andet lige nu, men jeg forsøger at få ham med på det.”[/i]

Aktuelt er Russell Crowe beskæftiget med Universals nye monster-univers i rollen som Dr. Henry Jekyll, imens Scott har rigeligt at se til med mindst to “Alien”-film yderligere efter den kommende “[url=/film/alien-covenant]Covenant[/url]”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]