Der er store spekulationer om kommende Tolkien-film til det store lærred.
Warner Bros. har indgået en aftale med det svenske spilfirma Embracer Group AB om at producere nye film med materiale fra “Lord of the Rings”-universet. Embracer Group har haft rettighederne til produktion af spil, film, merchandise og tematiske forlystelser siden deres opkøb af The Saul Zaentz Company.
Aftalen er, ifølge The Hollywood Reporter, en strategi, hvor franchising er i fokus. Direktør David Zaslav udtaler til et investormøde, at firmaet ønsker at vende tilbage til studiets gyldne dage, hvor “Harry Potter”, “Lord of the Rings” og Nolans “Dark Knight”-trilogi var vigtige serier, som tiltrak store folkemængder til biograferne.
Peter Jackson, som instruerede tidligere “Lord of the Rings”-film, udtaler, at han er blevet gjort opmærksom af Warner Bros. om den indgående aftale. Indtil videre er ingen planer offentliggjort, men instruktøren ser frem til at diskutere selskabets kommende vision.
Sidste år udkom “Lord of the Rings: The Rings of Power”: en Amazon Prime-produceret serie. Amazon har fortsat rettighederne til tv-produktioner af Tolkiens univers. Dog er der forskel på, hvilken del af Tolkiens univers der udvælges. Hvor Amazons fokuserer på den anden tidsalder, er Warner Bros. interesseret i den tredje tidsalder. Selvom det er det er den samme tidsalder, som de foregående film tager udgangspunkt i, udtaler repræsentanter fra Warner Bros., at selskabet gerne vil udforske nye dele af det omfattende univers.
