Robert Downey Jr. kunne mandag stikke hænder og fødder i vådt cement, da han blev hædret med permanent aftryk foran det historiske Grauman’s Chinese Theater i Hollywood.

44-årige Downey Jr. fik sit gennembrud i 80’erne med film som “[url=/film/tast-mig-jeg-er-din]Tast mig, jeg er din[/url]” og “[url=/film/less-than-zero]Less Than Zero[/url]”, og i 90’erne fik han succes med især “Chaplin”, som han blev Oscar-nomineret for.

Et stofmisbrug lagde dog i en årrække en dæmper på karrieren, men i det nye årtusind har han atter genfundet formen og er blevet en publikumsfavorit efter roller i film som “[url=/film/zodiac]Zodiac[/url]”, “[url=/film/iron-man]Iron Man[/url]” og komedien “[url=/film/tropic-thunder]Tropic Thunder[/url]”, der indbragte ham hans anden Oscar-nominering.

Robert Downey Jr. kunne senest ses i dramaet “[url=/film/solisten]Solisten[/url]” og er næste gang aktuel med “[url=/film/sherlock-holmes]Sherlock Holmes[/url]”, der får premiere herhjemme 25. december.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/glenn-close-faar-flise-paa-hollywood-walk-of-fame]Glenn Close får flise på Hollywood Walk of Fame[/url].[/i]