Ifølge Bloody-Disgusting.com skulle det være blevet bekræftet, at Robert Downey Jr. er i tætte forhandlinger om at spille vampyren Lestat i en reboot af Anne Rices “The Vampire Chronicles”.

Tom Cruise spillede rollen i Neil Jordans film “[url=/film/en-vampyrs-bekendelser]En vampyrs bekendelser[/url]” fra 1994, og i 2002 spillede Stuart Townsend Lestat i “[url=/film/queen-of-the-damned]Queen of the Damned[/url]”, men siden er det ikke blevet til flere film i serien, som i bogform er oppe på 10 bind.

Vampyrer er dog nu igen blevet populære filmskikkelser – ikke mindst takket været den succesfulde “[url=/film/twilight-2008]Twilight[/url]” – og derfor planlægger Universal Pictures at relancere serien i en ny franchise.

“The Vampire Chronicles” følger den franske adelsmand Lestat de Lioncourt, som i 1800-tallet forvandles til vampyr.