I 2005 udkom Robert Rodriguez’ filmatisering af Frank Millers populære tegneserie “[url=/film/sin-city]Sin City[/url]”, og senere i år udkommer den længe ventede efterfølger, “[url=/film/sin-city-a-dame-to-kill-for]Sin City: A Dame to Kill For[/url]”. Nu kan Rodriguez så fortælle, at han muligvis er klar på et tredje kapitel i serien.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-trailer-til-sin-city-a-dame-to-kill-for-er-ude-nu]Første trailer til “Sin City: A Dame to Kill For” er ude nu[/url][/i]
Robert Rodriguez har sammen med Frank Miller, som også er co-instruktør på de to film, endda allerede diskuteret, hvilke historier der skulle være med i en potentiel treer. Rodriguez udtaler, at der både er tale om historier, der er at finde i tegneserien, og originale idéer.
I “Sin City: A Dame to Kill For” medvirker superstjerner som Josh Brolin, Mickey Rourke, Eva Green, Jessica Alba, Bruce Willis, Joseph Gordon-Levitt, Jeremy Piven og Ray Liotta. Filmen kan ses i de danske biografer fra den 28. august.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].
