Selvom teaser-traileren til “[url=/film/transformers-the-dark-of-the-moon]Transformers: The Dark of the Moon[/url]” landede tidligere på dagen, så er der for alvor dømt ægte robot-action i den første trailer til “[url=/film/real-steel]Real Steel[/url]” – DreamWorks’ nye film om store robotter, der tæsker løs på hinanden.
[b]
[url=http://filmz.dk/film/real-steel/trailers/36439]Se traileren her[/url].[/b]
Filmen omhandler robotboksere i en nær fremtid og har Hugh Jackman i den menneskelige hovedrolle som en tidligere bokser, der bliver promoter, da boksning mellem mennesker bliver bandlyst.
Filmen instrueres af Shawn Levy, som tidligere har stået bag mere komedie-orienterede film af tvivlsom kvalitet som “[url=/film/pink-panther-the]The Pink Panther[/url]” og “[url=/film/nat-paa-museet-2]Nat på museet 2[/url]”.
“Real Steel” bygger over Richard Mathesons novelle, der tidligere er blevet omsat til en episode af “Twilight Zone” med Lee Marvin.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-billede-fra-real-steel-sci-fi-film-om-robotboksere]Første billede fra “Real Steel” – sci-fi-film om robotboksere[/url].[/i]
