Efter at været blevet udskudt på ubestemt tid, har der har længe været spekulationer på hvornår Robert Rodriguez vil give sig i kast med den lovede opfølger til den succesrige tegneseriefilmatisering “Sin City”, men filmskaberen kan i et interview nu løfte sløret for en startdato.
[i]”Vi påbegynder den nok her om et halvt år,”[/i] fortæller Rodriguez om den ventede “Sin City 2”, der igen vil blive baseret på Frank Millers tegneserie-noir.
Hovedhistorien bliver bygget over prequel-fortællingen “En dødbringende dame”, hvori Dwight (Clive Owen) en mørk dag pludselig må stå overfor den sexede og manipulerende Ava, hans tidligere kærlighed, som engang knuste hans hjerte og bragte hans liv i ruiner. Mickey Rourke forventes ligeledes tilbage i rollen som den brutale Marv.
