Den 66-årige amerikanske filmkritiker Roger Ebert vil 31. januar modtage en Honorary Life Member Award af sammenslutningen af instruktører i USA, Directors Guild of America (DGA).

DGA-præsident og instruktør Michael Apted siger: [i]”Fra blockbusteren til den mindste indie-film har Roger Ebert dedikeret sin karriere til at dele sin kærlighed til film med flere generationer af biografgængere… Derved har han holdt instruktørerne på mærkerne i mere end 40 år.”[/i]

Eberts anmeldelser bringes i mere end 200 aviser, og han har skrevet 17 bøger. I 1975 var han den første filmkritiker, der vandt Pulitzer-prisen, og i 2005 fik han en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

Som følgerne af en kræftbehandling mistede Roger Ebert sin stemme i 2006 og måtte derfor stoppe som medvært på programmet “Ebert & Roeper”. Han er dog fortsat som meget aktiv filmanmelder og har en populær blog, som han skriver hver uge.