Han blev kendt som 1970’ernes James Bond. Roger Moore ville være fyldt 90 år til oktober, men er i dag død i Schweiz efter en kort kamp imod kræft.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/roger-moore-en-kvindelig-bond-er-ikke-bond]Roger Moore: En kvindelig Bond er ikke Bond[/url][/i]
Det er Roger Moores børn – Deborah, Geoffrey og Christian – der på faderens [url=https://twitter.com/sirrogermoore/status/867005447018086400]Twitter[/url] nu bekendtgør, at den berømte skuespiller er død.
Roger Moore vil primært blive husket for rollen som James Bond, som han overtog fra Sean Connery i 1973 med “[url=/film/lev-og-lad-doe]Live and Let Die[/url]”.
Rollen som Agent 007 gentog han siden seks gange på en periode over 12 år, hvilket sluttede i 1985 med “[url=/film/i-skudlinjen]A View to a Kill[/url]”. Det gør Roger Moore til den skuespiller, der officielt har spillet James Bond flest gange.
Han brød igennem som skuespiller op igennem 1960’erne i tv-serier som “Ivanhoe”, “Maverick” og “The Saint”.
Roger Moore efterlader sig sin svensk-danske kone, Kristina Tholstrup, samt tre børn.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]Følg Filmz på Twitter[/url].[/i]
