Retten i den polske by Krakow skal den 25. februar tage stilling til, om filminstruktøren Roman Polanski skal udleveres til USA. Det skriver [url=http://blogs.indiewire.com/thompsononhollywood/roman-polanski-faces-new-hearing-in-poland-20150217?utm_campaign=Indiewire&utm_medium=social&utm_source=twitter&utm_content=1424202438]IndieWire.
[/url]

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-mener-se-filmen-selv-om-personen-bag-er-et-fjols]Filmz mener: Se filmen, selv om personen bag er et fjols[/url][/i]

I sidste måned sendte den amerikanske anklagemyndighed en anmodning til de polske myndigheder, hvori de kræver, at Roman Polanski bliver udleveret i en knap 40 år gammel sag om et overgreb begået mod en mindreårig pige i USA.

Og det har altså nu fået den polske anklagemyndighed til at tilskynde den regionale domstol i Krakow til at tage stilling til, hvorvidt den Oscar-vindende instruktør skal udleveres.

Hvis domstolen giver grønt lys for en udlevering havner sagen efterfølgende på den polske justitsministers bord, som vil tage den afgørende beslutning.

Anklagemyndighederne i USA har i flere årtier prøvet at få Roman Polanski udleveret, fordi de mener, at han i 1977 havde sex med en 13-årig pige under en optagelse i Los Angeles.

Polanski har tidligere været fængslet i 42 dage i sagen, men forlod USA, inden en domstol afsagde den endelige dom. Siden da har han primært boet i Frankrig, og amerikanerne har adskillige gange forsøgt at få ham udleveret.

Roman Polanski opholder sig i øjeblikket i Polen, fordi han er ved at indspille en film om den såkaldte Dreyfus-affære, der rystede Frankrig i 1800-tallet.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]