Det er ikke første gang, at Robert Ludlums romaner er blevet omsat til film. Tilbage i 2001 stod instruktøren Doug Liman bag “[url=/film/manden-uden-navn-the-bourne-identity]The Bourne Identity[/url]”, der også er baseret på Robert Ludlums værker, og det udviklede sig til den populære Bourne-franchise.

Nu ser det ud til, at vi igen skal se noget af Ludlums læsestof blive omsat til levende billeder, denne gang spionthrilleren “[url=/film/parsifal-mosaic-the]The Parsifal Mosaic[/url]”. Universal Pictures har således sat Ron Howard (“[url=/film/frost-nixon]Frost/Nixon[/url]”, “[url=/film/engle-og-daemoner]Engle & dæmoner[/url]”) i instruktørstolen.

David Self skal lave manuskriptet til “The Parsifal Mosaic”, der omhandler en CIA-agent, der mener, at han har overværet henrettelsen på sin elsker, efter at hun er blevet identificeret som en KGB-dobbeltagent.

Foreløbig er Brian Grazer sammen med Jeffrey Weiner og Ben Smith fra Captivate Entertainment sat til at producere.

Samtidig har Matt Damon og instruktøren Paul Greengrass planlagt en fjerde film i “Bourne”-serien. Tidligere forlød det, at “[url=/film/bourne-4-unavngivet-jason-bourne-projekt]Bourne 4[/url]” muligvis ville blive baseret på netop “The Parsifal Mosaic”.