Den tidligere amerikanske præsident og skuespiller Ronald Reagan, som igennem 10 år led af Alzheimers, er død i sit hjem i Los Angeles.

Reagan blev i 1980 valgt til præsident da han slog den siddende præsident Jimmy Carter. Reagan var på dette tidspunkt 69 år og blev dermed den ældste amerikaner i historien til at blive valgt til embedet. I 1984 vandt han over den demokratiske præsident-kandidat Walter Mondale, og fik dermed lov til at sidde på posten i to valgperioder.

Inden Reagen begyndte sit politiske liv i Washington havde han haft en lang karriere som skuespiller i Hollywood. Han debuterede som 26-årig på film i “Love is in the Air” fra 1937 og indspillede i 1964 sin sidste film, Don Siegels noir-thriller “The Killers”.

Han var i årene 1947-1952 præsident for Screen Actors Guild, hvor han første gang fik smag for politik.

Ronald Reagan blev 93 år.