Men in Black 4 International Rotten Tomatoes anmeldelser / Filmz.dk

“Men in Black: International” er rådden hos Rotten Tomatoes.

Der er tale om et ‘soft reboot’ af “Men in Black”-franchisen. Men anmeldernes dom er ikke blød – den er hård og brutal.

De amerikanske anmeldere samlet hos Rotten Tomatoes vurderer i første omgang den nye “MIB”-film til 32 procent.

Det er dårligst af alle fire “Men in Black”-film.

Den første film fra 1997 er den suverænt bedste, hvis du spørger anmelderne, der gav 92 procent.

“Men in Black II” fra 2002 ramte bunden med 39 procent, inden “Men in Black III” rettede op med 68 procent i 2012.

Til “Men in Black: International” er Tommy Lee Jones og Will Smith fra de tre første film erstattet med nye agenter, der spilles af Marvel-skuespillerne Chris Hemsworth og Tessa Thompson.

“Men in Black: International” har dansk premiere i dag – læs anmeldelsen her.