“Avengers: Endgame” kan bryde ny grund i lande med problemer med repræsentation, siger Anthony og Joe Russo.
DER SKAL ADVARES IMOD SPOILERS!
Marvel-makkerparret Anthony og Joe Russo har haft stort fokus på mangfoldigheden i “Avengers: Endgame”, hvilket er tydeligt i flere scener.
Således indeholder “Endgame” den første åbent homoseksuelle Marvel-karakter – læs om det her.
[i]”Vi følte, at vi burde være mere aktive og inkluderende i forhold til at række ud til hele fanbasen,”[/i] siger Russo-brødrene til EW.
Men “Endgame” stopper ikke ved LGBT-inklusion. De mange kvindelige MCU-helte kæmper også sammen i en scene, ligesom Thor giver Asgard-magten videre til Valkyrie, og Steve Rogers overdrager Captain America-skjoldet til Falcon – begge hvide karakterer, der deler magten med sorte.
Den form for signaler var vigtige for Russo-brødrene, da “Endgame” ikke kun bliver set i Vesten:
[i]Disse film rejser til markeder, der har problemer med denne form for repræsentation. Det gør det bare endnu mere meningsfuldt.”[/i]
