Marvel Studios arbejder aktivt på “Deadpool 3”, afslører Ryan Reynolds.
Så blev det endelig jul for fans af Deadpool-karakteren. Der arbejdes aktivt på en tredje “Deadpool”-film.
Det afslører Ryan Reynolds som gæst hos ‘Live With Kelly and Ryan’:
[i]”Vi arbejder på den lige nu med hele holdet. Vi er hos Marvel nu, hvilket pludselig er i den store liga. Det er ret vildt,”[/i] siger Reynolds.
Disney har som bekendt opkøbt Fox, der har produceret “Deadpool” og “Deadpool 2”.
Men nu fortsætter franchisen altså hos Marvel Studios – sandsynligvis som en del af MCU.
Derfor er det Marvel-chef Kevin Feige, der træder ind som producent med ansvaret for “Deadpool 3” i stedet for Fox-chef Emma Watts, som har været involveret i de to første film, skriver Variety.
Det åbner for diskussionen om, om “Deadpool”-franchisen mon får lov til at fortsætte med R-rating, hvilket ikke tidligere er set i MCU.
Læs også ‘Marvel har lovet “Deadpool”-holdet R-rating – håber på MCU‘.
https://youtu.be/ZIxWYuIb5ng?t=563
