Der har længe været tvivl om, hvor stor en forbindelse David Ayers “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]” vil have med resten af Warner Bros. og DC Comics’ filmiske univers. Vil karaktererne fra “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman: Dawn of Justice[/url]” medvirke i filmen om selvmordsholdet? Det ligner, at Batman gør!

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/foerste-officielle-billede-af-jokeren-i-suicide-squad]Første officielle billede af Jokeren i “Suicide Squad”[/url][/i]

[url=http://www.comicbookmovie.com/fansites/JoshWildingNewsAndReviews/news/?a=119771]Comicbookmovie[/url] bringer nemlig dugfriske billeder af Affleck i Toronto, hvor “Suicide Squad” indspilles. Først ses Affleck i Toronto lufthavn og senere på selve optagelserne til filmen. Plotsammenhængen skulle være, at Viola Davis’ karakter i “Suicide Squad”, Amanda Waller, er besat af at finde Batman.

Ud over Jared Leto som Jokeren, og muligvis Ben Affleck som Batman, så består castet i “Suicide Squad” af Margot Robbie som Harley Quinn, Will Smith som Deadshot, Jai Courtney som Captain Boomerang samt Adewale Akinnuoye-Agbaje som Killer Croc, mens Viola Davis er Amanda Waller.

Om Ben Affleck er at finde i “Suicide Squad”, finder vi alle ud af, når filmen rammer de danske biografer den 4. august 2016.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]