Den australskfødte skuespiller Ben Mendelsohn er bedst kendt for at spille med i mørke, uafhængige dramaer som [url=/film/killing-them-softly]”Killing Them Softly”[/url], [url=/film/animal-kingdom]”Animal Kingdom”[/url] og [url=/film/place-beyond-the-pines-the]”The Place Beyond the Pines”[/url]. Men nu skal han måske skifte indiescenen ud med en galakse langt, langt væk.

[i]Se også: [url=/oscar-vinder-skal-komponere-musikken-til-star-wars]Oscar-vinder skal komponere musikken til “Star Wars”[/url][/i]

Ifølge [url=http://variety.com/2015/film/news/ben-mendelsohn-star-wars-rogue-one-bloodline-1201460367/]Variety[/url] har skuespilleren mødtes med Disney for at diskutere en mulig hovedrolle i det kommende “Star Wars”-spinoff, “Star Wars: Rogue One”. Indtil videre er det kun [url=/film/teorien-om-alting]”Teorien om alting”[/url]-stjernen Felicity Jones, der er tilknyttet projektet.

Ben Mendelsohn er lige nu aktuel som familien Rayburns sorte får i den mørke familiedramaserie “Bloodline”, der netop har haft premiere på Netflix.

“Star Wars: Rogue One” skal instrueres af Gareth Edwards, der sidste år pustede nyt liv i det gamle Godzilla-monster. Filmen får premiere den 16. december 2016, et år efter J.J. Abrams [url=/film/star-wars-the-force-awakens]”Star Wars: The Force Awakens”[/url] rammer biografer verden over.

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]