Siden det meget omtalte hacker-angreb mod Sony, er der atter kommet gang i rygterne om, hvem der skal overtage rollen som James Bond efter Daniel Craig.
[i]Se også: [url=/her-er-titlen-og-castet-paa-den-24-james-bond-film]Her er titlen og castet på den 24. James Bond-film[/url][/i]
Ud over den kommende [url=/film/spectre]”Spectre”[/url] har Daniel Craig indtil videre kun kontrakt på én Bond-film. Og i en lækket e-mail fra Sonys topchef Amy Pascal til den tidligere chef for Columbia Pictures Elizabeth Cantillon nævnes Idris Elba som et oplagt bud på Craigs afløser.
Idris Elba selv har kommenteret rygterne på Twitter med et humoristisk glimt i øjet:
[i]”Skal 007 ikke være en flot fyr? Glad for, at I mener, at jeg har en chance. Godt nytår,”[/i] skriver han under et billede af sig selv.
Den amerikanske talkshow-vært Rush Limbaugh ser ikke frem til, at den britiske agent måske skal spilles af en sort skuespiller. Alene af den grund af forfatteren Ian Fleming omtalte James Bond som [i]”en hvid mand fra Skotland”[/i].
I første omgang vender Daniel Craig dog først tilbage i rollen som James Bond i den kommende “Spectre”, der får premiere den 6. november næste år.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
