Ridley Scotts kommende sci-fi-film “[url=/film/prometheus]Prometheus[/url]” var oprindeligt annonceret som en prequel til instruktørens originale “Alien”-film, men blev senere kaldt en original historie i et nyt univers.

Kommentarer fra skuespilleren Michael Fassbender og designeren H.R Giger bekræftede dog efterfølgende, at der vil være en tydelig forbindelse til “Alien”-franchisen.

Ifølge sitet BleedingCool skulle en kilde tæt på produktionen nu være kommet med en række nye oplysninger, der afslører, at “Prometheus” ganske vist vil indeholde en Alien – men ikke nødvendigvis den Alien, vi kender fra de tidligere film.

[i]”Kan du huske, hvordan den originale Alien ændrede sig efter at have fortæret en hund i ‘Alien³’? Man kan spekulere i, at grunden til at den første films Alien lignede et menneske var fordi, den havde vokset inde i et menneske. Det samme gælder her: Generation efter generation muterer monsteret. Når ‘Prometheus’ begynder, er Alienen ikke særlig genkendelig. Den har den alien-DNA, som Ridley Scott selv har refereret til, men den mangler noget menneskeligt DNA. Eller hunde-DNA,”[/i] fortæller kilden.

Hvordan Alienen så vil se ud vides endnu ikke.

Kilden kunne desuden give disse oplysninger:

[full]- Filmen vil formentlig foregå på en planet, der er ved at terraforme til at avle “det perfekte biologiske våben”. Det vides ikke, om Alienen er det våben.

– Det er ikke sikkert, at filmen vil beholde titlen “Prometheus”, men der skulle dog være en grund til, at den indtil videre hedder det.

Filmen er sat til udgivelse juni 2012. På rollelisten finder man bl.a. Charlize Theron, Noomi Rapace og Michael Fassbender.

Det bliver Ridley Scotts første sci-fi-film siden “[url=/film/blade-runner]Blade Runner[/url]” fra 1982.[i]

[url=http://filmz.dk/film/prometheus/news]Klik her for at læse flere nyheder om “Prometheus”[/url].[/i][/full]