Der har tidligere været rygter om, at den kommende [url=/film/mission-impossible-5]”Mission: Impossible 5″[/url] ikke var i perfekt stand, og at dele af filmens manuskript var rodet og ikke gav mening. Nu bliver der kastet yderligere brænde på bålet.
[i]Se også: [url=/tom-cruise-tager-paa-umulig-mission-seks-maaneder-foer-tid]Tom Cruise tager på umulig mission seks måneder før tid[/url].[/i]
Ifølge [url=http://www.hollywoodreporter.com/news/tom-cruises-mission-impossible-5-775599]The Hollywood Reporter[/url] er produktionen af filmen sat på stand-by, mens instruktøren Christopher McQuarrie og skuespillleren Tom Cruise vil skrive en helt ny slutning. Den nye slutning bliver til med hjælp fra en god forfatterven, der forbliver anonym og ikke vil blive betalt eller få kredit for sit arbejde.
[url=http://badassdigest.com/2015/02/20/mission-impossible-5-needs-a-new-ending.-pitch-yours-here/]
Badas Digest[/url] spekulerer i, at der muligvis er tale om Simon Pegg. Den britiske skuespiller er allerede en del af produktionen, da han medvirker som Benji Dunn, og Pegg allerede har flere film under bæltet som forfatter, heriblandt den kommende, nye “Star Trek”-film.
Arbejdet på manuskriptet og de efterfølgende optagelser skal gå meget hurtigt, da der er allerede premiere på “Mission: Impossible 5” til sommer.
Udover Cruise og Pegg medvirker også Jeremy Renner, Alec Baldwin, Ving Rhames, Rebecca Ferguson, Simon McBurney og Sean Harris.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
