Der går rygter om, at Warner Bros. planlægger at dele den syvende og sidste “Harry Potter”-film i to for at få så mange detajler med som muligt.
Nu har Warner Bros. imidlertid afkræftet alle rygter. Der er ingen aktuelle planer om at dele filmen i to, da Steve Kloves endnu ikke er begyndt sit arbejde på manuskriptet til den kommende film. Der er derfor ikke besluttet noget omkring en eventuel deling af filmen.
Den sjette film i serien, “Harry Potter og halvblodsprinsen”, får premiere 21. november. Fans må dog vente til engang i år 2010 på “Harry Potter og dødsregalierne”.
