Fornylig havde magasinet Playstation 2 en artikel om spillet “Star Wars: Battlefront”, og i artiklen kom der en lang række mulige plotelementer fra “Star Wars Episode III” frem.

Spoilers, marker for at læse:

Anakin er blevet Jediridder og Obi Wan Jedi master. De er på mission for at redde Palpatine fra seperatisterne. Dette ender i en kamp med Dooku og Grievous, hvor Anakin dræber Dooku. Anakin bliver derefter sat til at være Palpatines bodyguard.

Windu lugter sith-lunten og konfronterer Palpatine med dette, hvorved han bliver angrebet og dræbt af Anakin. Palpatine erkender at han er Sith Lord og erklærer Jedi ridderne krig som forrædere af republikken.

Der skulle være en kæmpe scene med udryddelsen af Jedierne, med Obi-Wan der dræber sine kammerater fra klon-hæren, og Yoda og Chewie, der kæmper mod troopers på Kashyyyk, og Anakin, der myrder alle børnene i Jedi templet.

Padme konfronterer Anakin, men han afviser hende, hvorefter den store kamp mellem Obi-Wan og Anakin på vulkanen finder sted, med tilhørende forbrændinger og amputationer. Yoda skulle samtidig få røvfuld af Sidious.

Padmé dør under fødslen af tvillingerne. Bail Organa flygter til Alderaan med Leia, mens Obi-Wan tager Luke med til Owen og Beru Lars, og slår sig ned i nærheden, for at følge med i Lukes opvækst.