Efter at “[url=/film/saadan-traener-du-din-drage]Sådan træner du din drage[/url]” var en stor succes i biograferne, kommer det næppe som nogen overraskelse, at studiet gerne vil have en efterfølger på skinner så hurtigt som muligt.
[i][url=http://filmz.dk/film/saadan-traener-du-din-drage/biograf]Læs Filmz’ bio-anmeldelse af “Sådan træner du din drage”[/url].[/i]
Udviklingen af “Sådan træner du din drage 2” lader da også til at tøffe derudad i en pæn fart. Filmen er indtil videre sat til at udkomme i 2013, hvor den ligesom forgængeren vil være i 3D.
Alle de vigtige stemmeskuespillere – Jay Baruchel, Jonah Hill og Christopher Mintz-Plasse – fra “Sådan træner du din drage” vender tilbage i toeren.
Den ene af de to instruktører fra den første film, Dean DeBlois, vil denne gang stå for at skrive og instruere solo, imens den første films anden instruktør, Chris Sanders, vil være tilknyttet som producer.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-dreamworks-animations-saadan-traener-du-din-drage]Trailer til DreamWorks Animations “Sådan træner du din drage”[/url].[/i]
