Den uventede succes som “Borat!” for tiden oplever i biograferne får sandsynligvis filmselskabet 20th Century Fox til at bede om mere af den “kasakhiske” journalists eventyr, og filmens producer, Jay Roach, fortæller, at en fortsættelse allerede er på tegnebrættet.
Det indlysende problem vil dog være den første films store succes – Borat er ikke længere et ukendt ansigt. [i]”Det er helt klart sværere nu, og jeg ved ikke engang om det overhovedet er muligt at bringe den ud i verden, men vi har idéer,”[/i] fortæller Roach. En af de idéer lader til at være, at Borat i næste ombæring vil folde sig ud i et andet land. [i]”Der er altid isolerede verdener hvor Borat kan tage hen, enten på dette kontinent eller et andet,”[/i] siger produceren.
Roach afslører også, at der er tonsvis af materiale, som ikke blev brugt i filmen, og at en del af det sandsynligvis vil finde vej til dvd. [i]”Der var en 5-timers udgave, som jeg grinte hele vejen igennem,”[/i] fortæller han.
En mulig “Borat 2” vil dog først blive aktuel, efter at Sacha Baron Cohen har givet den i rollen som den flamboyante østrigske bøsse Bruno i en kommende film.
